Hold jeres næste personalearrangement eller møde i vores nye store lavvu i æblehaven ved Norsminde.


Vores lavvu-telt i Norsminde kan bænke op til 40 gæster indendør, med plads til endnu flere udenfor, og dermed er rammen sat for alt fra møder og teambuilding til hygge med personale eller familien. 

Man sidder altid blødt i æblehaven, da vores siddepladser er dækket af lammeskind, og når det er mørkt er teltet og området oplyst af bål og lanterner. Selvom vi er tæt ved fjorden yder et let dække af krat og træer læ for vinden og giver fred, så I har området helt for jer selv og kan afholde på jeres præmisser.

Æblehaven har smukke blomster i foråret og den tidlige sommer, og i sensommeren og efteråret kan man selv smage på de mange forskellige sorter af modne æbler. 

Vil man prøve kræfter med bushcraft, kan man eksperimentere med at lave bål, som æblehavens stenalderfolk gjorde for 8000 år siden, eller finde sin indre viking ved at skyde med langbue.

 


 Eksempel på program for arrangement i æblelunden

  • 10.00 – 10.30 Vi mødes på Marselisborg Lystbådehavn, hvor I bydes velkommen af   Aarhus SeaRangers. Vi klæder om til sejlertøj og gennemgår   sikkerhedsinstruktioner.
  • 10.30 – 11.15 Vi lægger fra kaj og sejler rundt i Aarhus Havn og bugt med kursen mod   Norsminde. Mens vi sejler, fortæller guiden om Aarhus’ byudvikling, historier   vikingernes Aros og biologien i bugten. Undervejs nyder vi de smukke landskaber syd for Aarhus.
  • 11.15 – 11.45 Vi går i land på Norsminde Havn, klæder om og går mod Camp SeaRangers.
  • 11.45 – 12.45 Vi ankommer i æblehaven og finder os til rette under æbletræernes løv eller på lammeskindene i det store lavvu-telt. Guiden byder velkommen og der serveres bålgryde med forfriskninger. Inden vi bryder op vil der være mulighed for hygge og at prøvekræfter med langbueskydning.
  • 12.45 – 13.15 Turen går tilbage til båden i Norsminde Havn, hvor vi klæder om til sejlads.
  • 13.15 – 13.45 Sejlads fra Norsminde Havn til Aarhus i højt tempo.
  • 13.45 – 14.15 Vi ankommer til Navitas, klæder om og siger tak for en god tur.

 

Billetter til åbne ture

Vi holder også faste ture på nogle søndage i sommerhalvåret, hvis man kun er få personer. Man kan købe enkeltbilletter til ture i Norsminde uden RIB-sejlads:

Oplevelse i æblehave uden RIB-sejlads

Nordisk bålhygge i æblelunden

Det tager kun 30 min. at komme til Norsminde fra Aarhus C. Vi kan arrangere transport i RIB-båd eller bus, men man kan også sagtens kører selv.


Eller kontakt os og hør om de spændende muligheder:


Program og pris:

Varighed: Fra 4,25 timer til heldagsarrangement.

Fra kr. 798,- pr. person ekskl. moms.

Én til tre retter med udvalgte drikkevare ad libitum.