Tag med os ud på bugten og få vikingetiden helt ind på kroppen, når vi i vores kraftige RIB-både drager ud på Aarhusbugten i vikingernes kølvand.

Turen tager naturligt udgangspunkt i Aarhus, der blev bygget af de østjyske vikinger og er en af nordens ældste byer. Vi mødes på havnen og stævner ud i bugten, hvor SeaRangers’ dygtige guide vil forkæle jer med fortællinger om byens grundlæggelse i vikingetiden, søslag og menneskeofringer.

Efter en ordentlig omgang vind i skægget tager vi ind og ser de moderne vikinger i APM-terminalen helt tæt på. Vikingetiden er ikke kun vital for vores fælles selvforståelse og for Danmarks omdømme i verden i dag, den er også en stor del af Aarhus’ identitet og er indarbejdet i byudviklingen på havnen og Aarhus Ø.

Med Aarhus SeaRangers kommer I omkring det hele, og får samtidig en action-pakket og sikker tur med smil, kampråb og episke heltefortællinger.

 
Program for I vikingernes kølvand

  • Vi mødes ved slæbestedet på Marselisborg Lystbådehavn og I bydes velkommen af Aarhus SeaRangers Staff. Omklædning til sejlertøj og gennemgang af sikkerhedsinstruktioner.
  • Den bynære sejlads i og rundt om Aarhus havn begynder:
    • En sjov og action-pakket sejltur, når vi med vores 600 HK RIB-både sejler rundt i Aarhusbugten
    • Guidet sejltur med fortællinger om vikingekonger, vikingernes Aros og religionskrig
    • Fortælling om vikingetidens betydning for dansk identitet
    • Vi ser APM-terminalen HELT tæt på
  • Vi kommer i land, klæder om og siger tak for i dag.
  • Alle gæster får et eksemplar af bogen: På eventyr i Aarhusbugten.

Oplev de gamle og moderne vikinger

Giv familien eller personalet vores nye bog, På eventyr i Aarhusbugten. Det er en meningsfuld gave fyldt med fortællinger om vikinger, kongemordere og livet i og omkring Aarhus og bugten. 


Kontakt os og få et uforpligtende tilbud:


Varighed: ca. 2 timer. Selve sejladsen varer ca. 1 time.

Der er plads til 12 gæster i én RIB.

Kr. 6.495,- pr. RIB ekskl. moms.

I får 12 eksemplarer af den nye bog: På eventyr i Aarhusbugten.


Prisen for turen uden bøger er Kr. 5.295,- pr. RIB ekskl. moms.