På denne ekskursion starter vi med at gå 8000 år tilbage i tiden, hvor østjyderne i høj grad levede af havets ressourcer. På det tidspunkt spiste de enorme mængder af skaldyr, sæl og fisk fra Aarhusbugten.

Denne tematur handler om Aarhusbugtens ressourcer i fortid og fremtid, hvor vi sætter fokus på de råvarer, som er tilgængelige for alle. I vil blive indviet i hummerens hemmeligheder, opdage tang som den nye superfood og energiløsning, og forstå hvordan vikingerne blev så store og stærke.

Vores guide formidler om de store hvaler, der engang imellem besøger Aarhusbugten, og fortæller fascinerende historier om den blåfinnet tun som tidligere levede i Danmark og måske er på vej tilbage igen – hvem ved, måske er vi heldige at se dem springe.

 

Sidst men ikke mindst besøger vi de store stenrev ved foden af Aarhus Ø, snakker om bæredygtighed og ser hvordan det moderne menneske kan opleve og interagere med havet.

 
Program for bugtens ressourcer

  • Vi mødes ved slæbestedet på Marselisborg Lystbådehavn og I bydes velkommen af Aarhus SeaRangers Staff. Omklædning til sejlertøj og gennemgang af sikkerhedsinstruktioner.
  • Vi går om bord på båden og ekspeditionen starter:
    • En sjov og action-pakket sejltur, når vi med vores 600 HK RIB-både sejler rundt i Aarhusbugten
    • Fortællinger om havets ressourcer og bæredygtighed
    • Fortællinger om bugtens dyr og tangskove
    • Mulighed for at se marsvin og sæler
  • Vi kommer i land, klæder om og siger tak for i dag.
  • Alle gæster får et eksemplar af bogen: På eventyr i Aarhusbugten.

Få den seneste viden om en bugt fyldt med liv!

Vores nye bog, På eventyr i Aarhusbugtener sprængtfyldt med fortællinger og fantastiske billeder. Den indeholder bla. skildringer af naturen i Aarhusbugten, med spændende perspektiver fra både lokale fiskere, SeaRangers' havbiologer og undervandsjægere.


Kontakt os og få et uforpligtende tilbud:

 


Varighed: ca. 2 timer. Selve sejladsen varer ca. 1 time.

Der er plads til 12 gæster i én RIB.

Kr. 6.495,- pr. RIB ekskl. moms.

I får 12 eksemplarer af den nye bog: På eventyr i Aarhusbugten.


Prisen for turen uden bøger er Kr. 5.295,- pr. RIB ekskl. moms.