Tag med os ud på bugten og få vikingetiden helt ind på kroppen, når vi i vores kraftige RIB-både drager ud på Aarhusbugten i vikingernes kølvand.

Turen tager naturligt udgangspunkt i Aarhus, der blev bygget af de østjyske vikinger og er en af nordens ældste byer. Vi mødes på havnen og stævner ud i bugten, hvor SeaRangers’ dygtige guide vil forkæle jer med fortællinger om byens grundlæggelse i vikingetiden, søslag og menneskeofringer.

Efter en ordentlig omgang vind i skægget tager vi ind og ser de moderne vikinger i APM-terminalen helt tæt på. Vikingetiden er ikke kun vital for vores fælles selvforståelse og for Danmarks omdømme i verden i dag, den er også en stor del af Aarhus’ identitet og er indarbejdet i byudviklingen på havnen og Aarhus Ø.

Med Aarhus SeaRangers kommer I omkring det hele og får samtidig en action-pakket og sikker tur med smil, kampråb og episke heltefortællinger.

 
Program

  • Vi mødes på hovedtrappen til Toldboden og I bydes velkommen af Aarhus SeaRangers Staff. Omklædning til sejlertøj og gennemgang af sikkerhedsinstruktioner.
  • Den bynære sejlads i og rundt om Aarhus havn begynder:
    • En sjov og action-pakket sejltur, når vi med vores 600 HK RIB-både sejler rundt i Aarhusbugten
    • Guidet sejltur med fortællinger om vikingekonger, vikingernes Aros og religionskrig
    • Fortælling om vikingetidens betydning for dansk identitet
    • Vi ser APM-terminalen HELT tæt på
  • Vi kommer i land, klæder om og siger tak for i dag.
  • Alle gæster får et eksemplar af bogen: Livet i og omkring Aarhusbugten.

I vikingernes kølvand

Varighed: ca. 2 timer.
Selve sejladsen varer ca. 1 time.

Der er plads til 12 gæster i én RIB.

Alle gæster får et eksemplar af bogen: Livet i og omkring Aarhusbugten.


Kr. 5400,- pr. RIB ekskl. moms