Få helt nye perspektiver på de æstetiske og arkitektoniske sider af Jyllands hovedstad, Aarhus, når vi tager jer med ud på vandet i vores specialdesignede RIB-både.

Aarhus er en by i vækst, og med den rivende udvikling på Aarhus Ø og de bynære havnearealer omkring Dokk1 og Kulbroen, samt pladsen foran den gamle havnefront, er vandet det ideelle sted at se både historiens og fremtidens Aarhus fra.

Med på turen har I en af vores veluddannede guides, der vil fortælle jer om områdets arkitekturhistorie, samt om de gamle smukke bygninger på havnen og omkring Domkirken. Herefter går turen videre rundt i havnen og ud i bugten, hvor vi skal høre om den nyeste byudvikling og de brandspændende ideer om arkitektur, byrum, historie og natur, der ligger bag.

Med SeaRangers får I ikke kun vind i håret, men også spændende formidling om området der vil give jer nye vinkler på Aarhus, som en by født af havet. I oplever også, hvordan lokal dansk kultur og identitet smelter sammen med internationale strømninger og giver Aarhus dynamik, i takt med at havneområderne åbnes op, og byen vokser ud i bugten.

 
Program for arkitekternes aarhus

  • Vi mødes på hovedtrappen til Toldboden, og I bydes velkommen af Aarhus SeaRangers Staff. Omklædning til sejlertøj og gennemgang af sikkerhedsinstruktioner.
  • Den bynære sejlads i og rundt om Aarhus havn begynder:
    • En sjov og action-pakket sejltur, når vi med vores 600 HK RIB-både sejler rundt i Aarhusbugten
    • Guidet sejltur med fortællinger om hvordan byen er vokset ud i bugten, og hvad det betyder for både bysbørn og gæster.
    • Vi ser nærmere på kendte bygninger som Toldboden, Dokk1, Isbjerget og mange flere.
    • Vi hører fortællinger om den nye bydel Aarhus Ø, bæredygtighed og arkitektur.
  • Vi kommer i land, klæder om og siger tak for i dag.
  • Alle gæster får et eksemplar af bogen: Aarhus Ø.

Aarhus Ø og den nye havnefront

Giv personalet en meningsfuld firmagave om fantastiske Aarhus Ø.


Kontakt os og få et uforpligtende tilbud:

 


Varighed: ca. 2 timer. Selve sejladsen varer ca. 1 time.

Der er plads til 12 gæster i én RIB.

Kr. 5400,- pr. RIB ekskl. moms.

Alle gæster får et eksemplar af bogen: Aarhus Ø.